Hundeslædetur på 2 timer

Hundeslæden er et af de stærkeste ikoner for Grønland. En 2000 år lang tradition for Inuit. Ikke mange befordringsmidler har klaret en så lang periode. Og grundprincippet er stadig det samme som før vikingetiden. Nogle hunde i seler bundet til en simpelt konstrueret slæde i træ. Oplevelsen kan ikke forklares – den skal prøves.

Ilulissat er Grønlands største slædedistrikt, og her er gode muligheder for slædeoplevelser. Det er udelukkende slædeforholdene på ruterne der afgør hvilken tur der køres. En mulighed er at slædekusken tager dig ud langs Brede bugt, hvor I kører med udsigt over Diskobugten. Hvis havisen tillader det, kan det endda være at, I kører ned på den. En anden tur kører ind i baglandet mod udsigtspunktet over isfjorden. Her kører I op og ned af den stejle bakke ”lille Akinnaq” som ikke er så lille endda.

Bemærk:
Hvis I booker to personer kommer I på samme slæde, hvorimod hvis du er enkelt person bliver du sat sammen med en anden gæst på samme slæde.

At der på slædetur ikke kan garanteres engelsk eller dansk talende kusk. Tilgengæld kan man rigtig meget med fagter.

Det er muligt at leje arktisk jakke, bukser og vinterstøvler.