Slædehundebesøg

I Ilulissat har vi vinter seks-syv måneder om året, og heroppe er vintertid lig med ”slædetid”. Omkring 1800 slædehunde bruges flittigt til både fritid og erhverv. Langlinefiskerne transporterer fisk mellem isfjorden og Ilulissat og her kommer moderne motorkraft som snescooter til kort overfor det 2000 år gamle transportmiddel, hundeslæden.

På denne udflugt inviterer vi dig med til fodringen af et spand hunde hvor der må ses, føles, røres og ikke mindst høres når op til 20 hunde råber i kor. Hundeejeren vil demonstrere slæden, selerne, pisken og fortælle om livet som slædehund.

Bemærk:
Husk praktisk påklædning. Der kan være beskidt på hundepladsen. Hold afstand til hundene, det er arbejdshunde, og de reagerer ikke som europæiske hunde. Hundeejeren kan anvise hunde der kan klappes. Arrangementet varer ca. en time.