24 timers vandretur til og på Indlandsisen med nat i telt

Man siger, at Grønland er kontrasternes land. De største kontraster findes i landskabet omkring isranden, hvor Indlandsisen møder grundfjeldet. Fra Glacier Lodge Eqi er der rigtig gode muligheder for at opleve dette til fods. Disse ture starter ved Glacier Lodge Eqi, og vi følger i Paul-Émile Victors fodspor og går helt op på Indlandsisen.

På Indlandsisen finder du en helt anden verden. Turkisblå smeltevandselve æder sig igennem isen og løber nogen steder ud i søer og andre steder ned i dybe brønde.

Transport til og fra Glacier lodge Eqi foregår med båd. Og det er en udflugt i sig selv. På turen til Eqi sejler vi i moderne og bekvemme turistbåde. Turen går nordpå langs kysten. Forbi Bredebugt, bygden Oqaatsut og det store fjordsystem Pakitsoq, hvor hvaler og sæler ofte boltrer sig. Videre op igennem Ataa Sund, som omkranses af høje, stejle fjelde med fugleliv og vandfald. Vores issikre skib ligger ca. to timer foran bræen og venter på kælvinger. Her serveres også en god frokost.

Kl. 15.00 anløber skibet Port Victor, der er "havnen" ved Glacier Lodge Eqi. På land tager campens isguide imod, herefter er der afgang på vandretur til og på Indlandsisen. Efter at have smidt jeres rygsæk i Base Camp Eqi, fortsætter I op på indlandsisen for at udforske denne helt unikke verden. Når vi igen returnere til Base Camp Eqi, er der sen aftensmad og mulighed for et lille hvil. Næste morgen efter morgenmaden fortsætter I tilbage til Glacier Lodge Eqi, således I kan nå båden til Ilulissat kl. 15:00

Bemærk:
Når vi i sværhedsgrad skriver, at turen er krævende, så er det ikke fordi, den kræver særlig uddannelse i at gå på is eller klatre. Turene er ikke teknisk svære. Men det er nogle lange dage og der skal forceres ca. 1000 højdemeter, så man skal være i god form.

Vores guider er specielt uddannede til denne tur på isen, og de medbringer sikkerhedsudstyr som satellittelefon, GPS, lavinestok, sikkerhedsreb og førstehjælpsudstyr.

Turen inkluderer:
Båd til og fra Eqi
Frokost ombord på båden
Aftensmad i Base Camp Eqi
Overnatning i telt i Base Camp Eqi
Morgenmad
Frokost i Cafe Victor
Liggeunderlag
Sovepose
Telt