Hjælp til at vælge?

Et nyt sted og et stort udbud af udflugter – jo, det kan være svært at vælge. Først skal du beslutte på hvilken tid af året du vil rejse. Om vinteren er hundeslæde kørsel formentlig det primære mål for rejsen og ønsker du samtidig at opleve nordlyset er dette også sæsonen. Kortere sejlture og vandreture er dog også muligt, samt vores klassiske helikoptertur til indlandsisen.

 

Ønsker du at opleve hvaler, midnatssol, længere sejlture og vandreture, samt at overnatte i en af vores lodges, så skal du vælge sommeren. Vores hovedattraktion hele året er uden tvivl Ilulissat Isfjord, UNESCO verdensarv. Vi plejer at sige at den skal opleves på tre måder; fra land, til vands og fra luften.  Isfjeldene er så store, og vidderne så brede, at det er svært at forstå uden at opleve det på flere måder. 

Foretrukne oplevelser om sommeren:

Sejltur til Eqi "den kælvende isbræ" - den berømte bræ ca. 80 km nord for Ilulissat og efter manges opfattelse et af de smukkeste steder i Grønland. Kan besøges på en dagstur, eller du kan overnatte i komfortable omgivelser i Glacier Lodge Eqi. Læs mere...

 

Isfjordssejlads under midnatsolen - her oplever du både de enorme isfjelde og fænomenet med solskin om natten. En sand klassiker som skal opleves! Læs mere...

 

Vandretur til Sermermiut og videre langs isfjorden forbi de skjulte inuit grave - hør guidens fortællinger om livet i Grønland før europæernes ankomst kombineret med udsigten over isfjordsmundingen. Ofte bliver udsigten endnu flottere når det har kostet lidt energi at opnå den. Læs mere...

 

Helikoptertur til Ilulissat Isbræ - en sand klassiker der har frydet byens gæster i to årtier. Her oplever du indlandsisens og isbræens enorme dimensioner, og så får du oplevet helikopterflyvning når det er bedst. Læs mere...

 

NYHED - Besøg Ilimanaq Lodge - Der er rig mulighed for forskellige ekskursioner under opholdet i Ilimanaq, du kan deltage på informative bygdevandringer, besøge en lokal familie eller tage på mere strabadserende udflugter som heldagsturen med ATW, båd og gletsjervandring. Læs mere...

 

Foretrukne oplevelser om vinteren:

Vintertid er slædetid og det er ingen overdrivelse når den kendte forfatter Jørn Riel kalder hundeslæden verdens dejligste transportmiddel.

 

2 timers hundeslædetur - en god introduktion til slædekørslen for den der vil prøve sig forsigtigt frem før en længere slædetur eventuelt står på programmet. Læs mere...

 

2 dages hundeslædetur - meget populær tur der tager gæsten med helt ind til "den døde bræ" ved kanten af indlandsisen. Oplevelsen af hundene der arbejder og deres hylen under fodring ved aftenstide kombineret med en nat i en primitiv fangerhytte med mad lavet over primus, er kort sagt fænomenal. Læs mere...

 

Inuit Legends - Kultur, tro og det oprindelige folks forhold til naturens specielle fænomener er i fokus på denne tur, og vi krydrer opholdet i vores tøvehytte på fjeldet med forskellige smagsprøver så du kommer hjem med en oplevelse for alle sanser. Læs mere...

 

Særlige ønsker og behov:

Vi har i tidens løb udviklet mange udflugter, som kan findes på vores hjemmeside. Oplevelser, der er ideelle for de fleste gæster i byen. Men der er tilfælde, som kræver anden planlægning og logistik. Det kan for eksempel være:

 

• Krydstogtskibe

• Bestyrelsesmøder og konferencer

• MICE, VIP

• Filmhold, ekspeditions logistik og meget mere.

 

Kort sagt, alle mulige gruppetyper – uanset om man kommer alene med sit eget lille projekt, eller om man kommer i en stor gruppe på flere hundrede, så tilbyder vi gerne skræddersyet udflugter ud fra jeres ønsker og behov. Kontakt os på info@wog.gl og lad os lave et forslag.