Hjælp til at vælge?

Et nyt sted og et stort udbud af udflugter – jo, det kan være svært at vælge. Først skal du beslutte på hvilken tid af året du vil rejse. Fra november til og med april har vi vinter i Grønland og hundeslæde kørsel er måske det primære mål for rejsen og ønsker du samtidig at opleve nordlyset er dette også sæsonen. Kortere sejlture og vandreture er dog også muligt, samt vores klassiske helikoptertur til indlandsisen.

 

Ønsker du midnatssol, længere sejlture og vandreture, samt at se mere af diskobugten, så skal du vælge sommeren. Vores hovedattraktion hele året er uden tvivl Ilulissat Isfjord. Vi plejer at sige at den skal opleves på tre måder; fra land, til vands og fra luften.  Isfjeldene er så store, og vidderne så brede, at det er svært at forstå uden at opleve det på flere måder. 

 

Foretrukne oplevelser om sommeren:

Sejltur til Eqi "den kælvende isbræ" - den berømte bræ ca. 80 km nord for Ilulissat og efter manges opfattelse et af de smukkeste steder i Grønland. Kan besøges på en dagstur, eller du kan overnatte i komfortable omgivelser i Glacier Lodge Eqi. Læs mere...

 

Isfjordssejlads under midnatsolen - her oplever du både de enorme isfjelde og fænomenet med solskin om natten. Læs mere...

 

Vandretur til Sermermiut og videre langs isfjorden forbi de skjulte inuit grave - hør guidens fortællinger om livet i Grønland før europæernes ankomst kombineret med udsigten over isfjordsmundingen. Ofte bliver udsigten endnu flottere når det har kostet lidt energi at opnå den. Læs mere...

 

Helikoptertur til Ilulissat Isbræ - en sand klassiker der har frydet byens gæster i to årtier. Her oplever du indlandsisens og isbræens enorme dimensioner, og så får du oplevet helikopterflyvning når det er bedst. Læs mere...

 

Bygden Ilimanaq - Isoleret i den store natur ligger denne bygd hvor livet i høj grad stadigvæk leves på gammel vis med fangst og fiskeri. Læs mere...

  

Foretrukne oplevelser om vinteren:

Vintertid er slædetid og det er ingen overdrivelse når den kendte forfatter Jørn Riel kalder hundeslæden verdens dejligste transportmiddel.

 

2 timers hundeslædetur - en god introduktion til slædekørslen for den der vil prøve sig forsigtigt frem før en længere slædetur eventuelt står på programmet. Læs mere...

 

5 timers hundeslædetur - den perfekte måde at tilbringe en vinterdag 300 kilometer nord for polarcirklen! Læs mere...

 

2 dages hundeslædetur - meget populær tur der tager gæsten med helt ind til "den døde bræ" ved kanten af indlandsisen. Oplevelsen af hundene der arbejder og deres hylen under fodring ved aftenstide kombineret med en nat i en primitiv fangerhytte med mad lavet over primus, er kort sagt fænomenal. Læs mere...

 

Nordlys - Det er ikke en hemmelighed at Grønland tilbyder noget af verdens flotteste nordlys, hele vinteren igennem tilbyder vi Nordlys Safari. Læs mere...

 

Sermermiut - Kom på en kort vandretur til hjertet af UNESCO området med udsigt til hele isfjordsmundingen. Hør guidens fortællinger om livet i den gamle boplads lige ved isfjorden. Læs mere...

 

Sejltur til isfjorden - turen som skal opleves når man besøger Ilulissat. Læs mere...

 

Særlige ønsker og behov:
Vi har i tidens løb udviklet mange udflugter, som kan findes på vores hjemmeside. Oplevelser, der er ideelle for de fleste gæster i byen. Men der er tilfælde, som kræver anden planlægning og logistik.


Det kan for eksempel være:

• Teambuilding

• Konferencer

• Bestyrelsesmøder

• VIP arrangementer

• Special grupper, MICE, filmhold, krydstogtskibe, ekspeditions logistik og meget mere.

 

Kort sagt, alle mulige gruppetyper – uanset om man kommer alene med sit eget lille projekt, eller om man kommer i en stor gruppe på flere hundrede, så tilbyder vi gerne skræddersyet udflugter ud fra jeres ønsker og behov.

 

Kontakt os på info@wog.gl og lad os lave et forslag.