Velkommen til Ilulissat – en verden af Grønland.
World of Greenland A/S blev etableret 1. januar 2007 og er ejet af Grønlands Rejsebureau A/S og Ilulissat Travel A/S. World of Greenland har CVR A/S392427 og GER 12346611.
Grønland er stort, og der er mange smukke og spændende steder at besøge. Men det er få steder, hvor oplevelsen bliver så komplet som her i Ilulissat – byen ved isfjorden. Vi har de store isfjelde, kælvende bræer og Indlandsisen tæt på. Det opleves fra både helikopter, bådture og på vandreture. Pukkelhvalerne er nu så talrige i området, at vi er begyndt at arrangerer hvalsafari.
Den arktiske sommer er kort og hektisk, det sætter store krav til den arktiske flora, som lever livet på kanten af det mulige. Det er også spændende at opleve den grønlandske kultur og historie, som er allestedsnærværende i byen.
Baglandet er utrolig smukt, og om vinteren når snedækket har lagt sig giver det mulighed for slædekørsel. Det er både kørsel i fjeldet, på frosne søer og de isbelagte fjorde med de indefrosne isfjelde. Turene arrangeres med 1,2,3 eller 5 timer og 2,3,4 eller 10 dage.
Vores lille naturperle Eqi, 90 km nord for Ilulissat, er sommeren igennem mål for mange ture. Dagssejllads fra Ilulissat. Overnatning i Ice Camp Eqi med udsigt til bræen, eller vores nyhed Base Camp Eqi, som ligger 10 km vandring fra hytterne umiddelbart før opgangen til Indlandsisen.
World of Greenland er et lokalt forankret selskab ejet af Grønlands Rejsebureau, Topas Adventure Travel og Ole Dorph. Vi har et konstant mål for øje, nemlig at give byens gæster den bedst mulige oplevelse af besøget i Ilulissat.
Vores faste stab udgøres af erfarne turistfolk med et stort kendskab til området ved Diskobugten, og alle med en stor kærlighed til den natur vi er omgivet af, og store brugere af den selv. Det er den viden fra egen krop, og den passion for den grønlandske natur vi bruger, når vi planlægger oplevelserne for dig.
Vi vil gøre vores yderste for at indfri de forventninger, der med rette er til oplevelserne under besøget i Ilulissat. Derfor er sikkerhed og kvalitet meget vigtige for os. På vandreture er vores dygtige guider udstyret med GPS, førstehjælp og kommunikationsudstyr. Vores både er alle godkendte til passagersejlads af Søfartsstyrelsen. Vores slædekuske er dygtige lokale fangere og fiskere, og på overnatningsture medbringer de også en satellittelfon. Dette er kun et lille udpluk af de foranstaltninger der gør, at du som rejsende kan koncentrere dig om at opleve.
Jeg og alle medarbejderne i World of Greenland glæder os til at byde dig velkommen til Diskobugten.
Espen Andersen
Direktør, World of Greenland



