Vandretur til deltaet (forudsætter 1 nat i Glacier Lodge Eqi)

Denne vandretur tager dig med ud til kanten af deltaet. Vi har flora og fauna i fokus, når vi går forbi den franske hytte og fortsætter ud til det imponerende Delta. Her åbner landskabet sig op og du får en fantastisk udsigt over deltaet. 

Her bruser det grålige smeltevand fra Indlandsisen ud i et forgrenet net af små floder, som munder ud i bugten. Vi går på små stier på klippen langs med kysten og holder øje med sneharer og polarræve, klokkeblomst og mosepost. Og måske ser vi, hvis vi er heldige, det årligt tilbagevendende havørnepar, som har rede på klippekanten et sted. Både på turen ud og hjem får du også et flot udsyn ud over Eqi gletsjeren.

BEMÆRK:

Turen starter fra Glacier Lodge Eqi om eftermiddagen og er ca. 4 km lang. 
Hele turen foregår i fjeldterræn og tager omkring 3 timer. 
Der vil blive serveret kaffe eller te undervejs. 
Denne tur starter om eftermiddagen fra Eqi. Det betyder altså, at man minimum skal have 1 nat i Glacier Lodge Eqi. Turen returnerer om aftenen til Lodgen.