16:00 Shuttle Ilimanaq - Ilulissat

Denne shuttle sejler som rutesejlads efter et fast skema flere gange dagligt imellem Ilulissat og Ilimanaq.
Nyd sejlturen gennem de enorme og imponerende isbjerge der ligger ved mundingen af Isfjorden og hold øjnene åbne efter hvaler undervejs!
Turen tager blot 30-45 minutter, og bestiller du shuttle gennem vores hjemmeside, vil du blive mødt af personalet ved ankomst til bygden. Du ser tydeligt de to sorte laftehuse, hvor den bagerste er World of Greenlands Ilimanaq Lodge reception. Det er herinde, du kan få yderligere information om Ilimanaq og vores skønne lodge. 
Der er et væld af oplevelsesmuligheder knyttet til Ilimanaq Lodge, så du vil altid have noget at give dig til. Du kan tage med på de kulturelle oplevelser i bygden, såsom besøg hos en lokal familie eller en guidet vandring i bygden. 
Det er ligeledes muligt at tage på en længere og alsidig oplevelse med vores Glacier Adventure-tur, som er en smuk, kombineret ATV og bådtur ind i baglandet til den imponerende Sarqardliup gletsjer.

Denne tur opereres af Diskoline. I tilfælde af ændringer, vil du modtage besked direkte fra Diskoline.