Dagstur til Ilimanaq - bygderundvisning og frokost i Restaurant Egede

Dagstur til Ilimanaq - frokost og bygdetur inkluderet

World of Greenlands shuttle sejler efter et fast skema flere gange dagligt imellem Ilulissat og Ilimanaq. Med shuttlen tager vi dig på opdagelse i den lille bygd med blot 52 indbyggere. Nyd sejlturen gennem de enorme og imponerende isbjerge der ligger ved mundingen af Isfjorden og hold øjnene åbne efter hvaler undervejs!
Turen tager blot 30-45 minutter og lige meget, hvornår du ankommer, så vil du blive taget godt imod af personalet ved ankomst til bygden. Du ser tydeligt de to sorte laftehuse, hvor den bagerste er World of Greenlands Ilimanaq Lodge reception og et lille museum. Det er herinde, du kan få yderligere information om Ilimanaq. Den anden bygning er World of Greenlands gourmet restaurant.

Bygdeturen starter ved receptionen i den gamle sortmalede købmandsbygning, hvor din guide som en start kan fortælle om de fredede laftehuse fra midten af 1700-tallet. Bygningens historie afspejler et samfund, som har oplevet imponerende forandringer gennem en meget kort årrække. Vi går blandt andet forbi havnen, butikken, hundene, skolen, søen og kirken og stopper alle steder for at høre guidens fortællinger og for at stille spørgsmål til de forskellige temaer, som behandles. Vi slutter ved det lille museum ved receptionen og ser nærmere på nogle af de gamle genstande fra bygdens fortid. Turen er let at gå og kræver intet andet end vidensbegær og godt humør samt tøj efter forholdene.

Vores frokost i de historiske huse er din unikke mulighed for at nyde et udsøgt måltid i Poul Egedes (søn af Hans Egede) nøje restaurerede hus fra 1700-tallet. Restauranten ligger smukt placeret i den lille bygd Ilimanaq og er en af Grønlands absolut bedste.

Menuen er en frokost platte med grønlandske specialiter.

Det er svært at forestille sig en mere imponerede lokalitet for et udsøgt måltid.