Nordlys Safari

På vinteraftener med klar himmel, forekommer det smukke nordlys over Ilulissat. Vi kører væk fra byens blændende lys, og går ud hvor mørket er tættest. Din guide vil her fortælle vidt og bredt om fænomenets opståen, og servere en tiltrængt kop kaffe eller te under stjernehimlen.

Aurora Borealis er nattehimlens mest spektakulære fænomen. Solstorme over polarregionerne giver optimale forhold for at se fænomenet i det grønlandske mørke, som i perioder opleves næsten hver dag i Ilulissat. Vi følger videnskabelige forudsigelser i vores opsætning af ture, og giver dig på denne måde de mest optimale chancer for at komme ud på en tur med succes. Når der er gode chancer for at se nordlys, henter vi dig på hotellet, og kører ud til det mørkeste område i Ilulissat. Her kan vi tage billeder, og nyde opvisningen fra naturens side, når farverne bevæger sig i bølger, frem og tilbage over himlen. Hvis forudsigelserne forhindrer os i at afvikle turen, så giver vi dig en gratis chance for at komme afsted, så snart vi har mulighed for at opsætte en tur med gode chancer for at opleve nordlyset. I det sjældne tilfælde, hvor vi ingen ture har i din rejseperiode, refunderer vi naturligvis beløbet og håber, at du kommer retur til Ilulissat en anden dag, for at prøve igen.

Bemærk:
Husk at booke din udflugt i butikken eller på nettet, inden lukketid kl. 16:00 på afgangsdagen.
Nordlys er et ukontrollerbart naturfænomen, og vi kan således ikke garantere nordlys på vores ture.