Snesko UNESCO

 

Tag med os på sneskotur langt ind i UNESCO-området langs den spektakulære Kangia Isfjord. 

 

Vi starter ved stenbruddet, og følger den blå rute med en opstigning gennem kløften hvorfra vi har fantastisk udsigt ud over Ilulissat by med Arvprinsens Ejland og Nussuaq i det fjerne. Herefter fortsætter ruten på vinterfjeld langs den verdenskendte Ilulissat Isfjord. Sneskoene giver os frihed til at komme længere ind i det snedækkede UNESCO-område end hvad der ellers er muligt.

 

Når tiden er inde slår vi os ned i sneen, og varmer en velfortjent frokost. Mens vi venter på maden med den dampende gryde ved vores side, sænker stilheden sig over os, og vi kan nyde udsigten over det rå, utæmmede landskab. 

 

Bemærk:
Vi har snesko fra størrelse 36 og opefter