Kaffemik Ilulissat

Kom indenfor i et grønlandsk hjem. En lokal inviterer på kaffe, kage og en snak om livet i en moderne grønlandsk by.

Kaffemik er en lokal tradition når familien har noget at fejre, som fx fødselsdage, konfirmationer, bryllupper, hjemvendt familie eller venlige turisters ankomst. Vi bliver pænt taget imod og inviteret indendørs for at høre forskellige historier fra familiens oplevelser og traditioner i Ilulissat.

Kaffemik er en hyggelig måde at komme lidt tættere på de lokale og den grønlandske hverdag. Så er man interesseret i at lære lidt mere om den grønlandske kultur, er en lokal kaffemik helt sikkert et godt valg.

Bemærk:
Turen kræver ingen forudsætninger og alle kan deltage
Der vil være kaffe og te på bordet