Vores Comfort De Luxe hytter ligger i forreste række mod fjorden og gletsjeren. Gennem hytternes panoramavindue får du en uspoleret og bjergtagende udsigt over fjorden og den kælvende bræ.
De Luxe hytterne er desuden udstyret med varmt vand, privat badeværelse, egen terrasse med uspoleret udsigt til gletsjeren, varme og elektricitet fra vores solceller. Beliggenheden er længere fra Café Victor end de øvrige hytter, ca. 6 minutters gang. Her får du altså vores højeste niveau af komfort og den bedste beliggenhed, som Glacier Loge Eqi kan tilbyde. Læn dig tilbage, og nyd nuet midt i de smukkeste omgivelser Diskobugten har at byde på.
Det er muligt at lave 2 opredninger på sovesofaen, men denne løsning anbefales kun til familier med børn. De fleste vælger at booke hytten som et almindeligt dobbeltværelse.