Om Igloo Lodge

Sådan kommer du til Igloo Lodge

Igloo Lodge ligger ca. 15 kilometer inde i Ilulissats bagland. Det lyder måske ikke af meget. Men med det uberørte og snedækkede terræn, hvor selv din GPS ville give op, er turen dertil et eventyr i sig selv.


Turen til Igloo Lodge foregår med pistemaskine. Kun 5 minutter efter afgang krydser vi grænsen til UNESCO. Herfra navigerer vi os rundt i et landskab, der er som taget direkte ud af en postkort-idyl. Gennem dale med stejle fjelde, over krystalklare, frosne søer og forbi lokale fiskere med deres slædehunde, på vej ud for at sikre dagens fangst.


Hvis du allerede nu forestiller dig en hyggelig kanetur, så tro om igen. Pistemaskinen er designet til hårdt terræn - og det mærkes! Du vil blive godt rystet rundt, og sidde i skråninger, der får det til at føles som om, du er fanget i en Tivoli-forlystelse i sneglefart. Som en rutsjebanetur… bare i slow motion.


  • Afgang fra Ilulissat kl. 09:30.
  • Mødested er ved Hotel Arctic.
  • Retur fra Igloo Lodge kl. 11:00.
  • Transporten varer ca. 1 time og 15 min hver vej.
Kort over et kystområde med en rød linje, der angiver en vej, der forbinder punkter på tværs af landskabet.

Overnat i en traditionel Iglo

Igloo Lodge er World of Greenland’s første vinterlodge og en del af deres unikke lodges.


Du overnatter i ægte sne-igloer bygget efter inuitternes tradition (iglo fra grønlandsk “illu” = hus) og oplever total stilhed, storslået vinterfjeld og ofte nordlys.


Lodgen ligger ved Nalluarsuk, 15 km fra Ilulissat, på kanten af det UNESCO-beskyttede Ilulissat Isfjord. Opholdet har base i en stor bjælkehytte med udsigt til hundeslæder og snescootere på den frosne sø - et ideelt sted at trække stikket.


Værterne er til stede hele tiden og sørger for varm kaffe og te, lækre snacks og masser af hygge. Er ønskedatoerne udsolgt, kan du blive skrevet på venteliste.

Snowcat-køretøjet kører hen over et snedækket landskab mod en bygning på en bakke under en tusmørkehimmel.
Person på en snedækket bakketop med løftede arme, der indrammer halvmånen mod en lyserød-orange himmel.

Gode grunde til at besøge Glacier Lodge Eqi

WiFi-signal med teksten "GRATIS".

Intet signal - ingen stress

I Igloo Lodge har vi hverken Wi-Fi eller mobilsignal - og vores gæster er vilde med det. Her dyrker vi nærværet og roen. Det er efterhånden få steder dette er muligt, og du vil blive overrasker over hvor lidt du tænker på din telefon.

Omrids af snescooter.

Eksklusive ture

Fra Igloo Lodge tilbyder vi en række af unikke oplevelser i baglandet, som ikke kan købes fra Ilulissat.

Et svagt blåt hjerte i øverste venstre hjørne af en hvid baggrund.

Nye venskaber

I Igloo Lodge findes et helt særligt fællesskab. Her er hyggen i centrum, og fremmede mennesker mødes over et brætspil eller en kop kaffe i loungen.

Hvidt og grønt snoet hegn.

Det bedste nordlys

Her i ødemarken har vi ingen lysforurening, og derfor er det her, vi ser det smukkeste nordlys og den smukkeste stjernehimmel.

Et svagt blåt, skitseret iglo-ikon i øverste venstre hjørne af en hvid baggrund.

Overnatning i Iglo

Hvornår kommer du ellers til at overnatte i en traditionel iglo? Vi har gjort det nemt og komfortabelt for dig med det bedst tænkelige udstyr - og med et komfortabelt alternativ, hvis du skulle fortryde.

FAQ - Ofte stillede spørgsmål

  • Hvordan kommer jeg til Igloo Lodge?

    Igloo Lodge ligger ca 15 km inde i baglandet ved Ilulissat.


    Transporten foregår i pistemaskine gennem det snedækkede landskab og er inkluderet i opholdet.


    Mødestedet for afgang til Igloo Lodge er ved Hotel Arctic


  • Kan jeg tage mine børn med i Igloo Lodge?

    Børn fra 8 og opefter er meget velkomne i Igloo Lodge. Vær blot opmærksom på, at vi ikke tilbyder en seperat børnemenu.

  • Jeg er dårligt gående - kan jeg besøge Igloo Lodge?

    Det er muligt, men kræver en vis mobilitet for at komme ind og ud af igloen.


    Hvis du ikke ønsker at sove i igloen, kan du i stedet overnatte i den opvarmede hytte.


    Bemærk, at transporten med pistemaskine ryster og bumper, da turen går gennem ujævnt terræn. 


  • Hvad er inkluderet i mit ophold i Igloo Lodge?

    Alle ophold i Igloo Lodge inkluderer følgende:


    Transport fra Ilulissat til Igloo Lodge og retur, mødested ved Hotel Arctic


    Fuldpension under hele opholdet.


    Kaffe og te ad libitum.


    Sovepose, skind, liggeunderlag og varmt udstyr til overnatning i igloen


  • Hvad skal jeg have med til mit ophold hos Igloo Lodge?

    Vi anbefaler, at du pakker let, når du besøger Igloo Lodge, da der er begrænset plads på transporten. Du kan finde vores pakkeliste her.

  • Hvor koldt bliver der i igloen?

    Igloerne har indbygget kuldefælde og et isolerende sneplateau, som skærmer for eventuel vind.


    Temperaturn i igloerne afhænger af temperaturen udenfor. Den kan være alt fra 0 til -12 grader celsius.

  • Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver forsinket på vej til Ilulissat?

    Hvis du bliver forsinket på vejen til Ilulissat, bedes du give os besked hurtigst muligt via mail eller telefon.


    Vi vil altid forsøge at rykke dit ophold til en anden dag i samme sæson, men der gives ingen garanti for, at dette kan lade sig gøre. I tilfælde af, at det ikke lykkes, skal sagen håndteres gennem din rejseforsikring.


    Flytrafikken i Grønland kan være ustabil, og vi anbefaler derfor kraftigt, at du har en rejseforsikring, der dækker forsinkelser, og at du planlægger mindst én bufferdag i Ilulissat før dit ophold i lodgen.


  • Hvad kan jeg opleve under mit ophold i lodgen?

    Under dit ophold i Igloo Lodge kan du nyde roen, stjernehimlen og den arktiske stilhed - helt uden strøm, internet eller rindende vand.


    Derudover kan du tilkøbe flere oplevelser, der fuldender dit eventyr: en klassisk hundeslædetur gennem baglandet med stop ved et udsigtspunkt over den mægtige Indlandsis, snescooterturen “Walking Amongst Giants” hvor du oplever isbjergene frosset fast i isfjorden, fangstpladsen Aattartoq, samt en guidet sneskovandring i UNESCO-området ved Ilulissat Isfjord, hvor du lærer om naturen og områdets historie.


  • Hvor mange dage skal jeg være i lodgen?

    Et ophold på én nat i Igloo Lodge giver en autentisk oplevelse af naturen, stilheden og mulighed for en udvalgt udflugt.


    For at deltage i alle udflugter anbefales et ophold på to nætter, hvilket også giver tid til fordybelse og ro i de naturskønne omgivelser.